Nu begynder hvalpene at være mere og mere klar til at komme uden for matriklen. Vi har haft dem med på bytur i Holbæk, hvor vi holdt på gågaden, så de kunne se ud på de folk mm der kom forbi. Vi var dog ikke så friske, at vi havde alle 8 hvalpe i løs dressur på gågaden :-).
Vi har også været på en lille strandtur, hvor de alle prøvede at få våde fusser. Hvalpene, men ikke mindst Cheeta og Gracie hyggede sig med en tiltrængt tur til vandet.
På deres 7-ugers dag havde vi dem med nede på vores jagt, hvor vi testede dem på haglbøssen. Desværre så fik undertegnede trykket på den forkerte knap, så de planlagte videoptagelser blev ikke til noget. Men egentlig var der ikke noget at se - ingen af hvalpene løftede et øjenbryn.
På hjemmebane er hvalpene blevet mere og mere modige og deres radius i haven bliver gradvist større og større - også i forbindelse med toiletbesøg.
Fredag aften var vi på besøg hos nogle venner, hvor vi havde alle hvalpene med, så de fik både snuset til fremmede græsplæne, køkken og mødt en fremmed hund
Copyright © All Rights Reserved.