Så er der bare 2 uger til, at de små begynder at flytte hjemmefra - tiden er gået stærkt. I dag er alle hvalpene blevet chippet - det tog de pænt.
I den forgange uge har vi øvet at køre længere og længere i bil, og vi har været ude at besøge andre steder end bare vores egen have. Hvalpene er begyndt at blive testet/præget på vildt. Indtil videre har de set fasanvinge, dure, rådyrløb og dådyrskind - alt sammen meget interessant, synes de allesammen :-)
Vi har også set lidt på trafik, gået en lille tur rundt på vores egen (lukkede) vej, og ellers så er der blevet kælet og nusset MEGET med dem allesammen. Hver aften er der en af hvalpene, der ikke er til at "slå ned", når alle de andre er gået til ro for natten. Den bliver så lagt på ryggen på mit skød og så får den blid massage på brystet og på kæberne - og der går ikke 5 minutter, så sover den også godt og trygt :-) (Et lille tip til kommende hvalpekøbere)
Copyright © All Rights Reserved.